Den korteste vej fra naturen til dig

Naturhyrdens produkter

Vores helhedsmål er at anvende og udnytte alle dele af fåret, og levere bæredygtige produkter af høj kvalitet.

Vores Ertebølle- og Spælsaufår laver naturpleje på naturskønne arealer i Naturpark Vesterhavet. Fårene laver ikke så store aftryk i naturen og er derfor særligt velegnede til formålet. Dyrene har forskellige afgræsningsvaner, og ved at veksle mellem dem udvikles der med tiden et mere varieret plantedække. Flere plantearter betyder flere insekter, fugle og mikroorganismer – altså større biodiversitet.

Ur-garn

Lækkert 100% uldgarn håndsorteret i fårenes naturlige farver: råhvid, karamel, mokka og grå, og spundet på Hjelholts Uldspinderi. Små partier af garnet kommer en tur i farvegryden med planter eller svampe fra den natur hvor fårene græsser.

Garnet er velegnet til både strik, nålebinding og vævning.

Garnet sælges i fed à 100 g eller kits med strikkeopskrifter på huer, håndledsvarmere eller pandebånd.

Økologisk lammekød

Dejligt kød fra Spælsau og Ertebølle får, som græsser på økologiske arealer, leverer dejligt kød af meget høj og smagfuld kvalitet.

Smukke garvede skind

Lammeskind fra spælsau-fårene luner og pynter i en god stol eller sofaen. Skindene garves i tre kvaliteter:

PelsUlden klippes til 18 mm. Disse skind er vaskbare og velegnede i babysengen.

Plaid: Ulden klippes til 3,5 eller 5 cm. Disse skind er vaskbare og velegnede til fx spisebordsstolen, til at have med på skovtur eller som barnetæpper.

Måtte: Ulden klippes ikke men garves i fuld længde. Disse skind er ikke vaskbare. Lækkert, varmt skind med lange glansfulde lokker, der varmer i den gode stol.

Mød Naturhyrden

Jeg hedder Pia Jessen og er konsulent indenfor udeliv og motion, naturterapeut og lokal guide i Naturpark Vesterhavet. Uderummet har stor betydning og er en hel naturlig del i min hverdag. 

Jeg vil gerne invitere dig med ud og møde fårene, som græsser på naturskønne arealer i Naturpark Vesterhavets nordligste ende. Det kan være en oplevelse for hele familien, en stille vandring eller en tur som er tilpasset ud fra dit ønske.

Ring og hør nærmere.